Broco skæring

 

Skæring med thermisk lanse. Meget effektivt værktøj til undervandsskæring af stål mv. Lansen bliver 5500 grader varm, så det er om at holde snitterne væk.

Katodisk beskyttelse

Korrosion af jern (og andre metaller) i havvand er en kendt sag – og et stort og bekosteligt problem i relation til f.eks. skibe med stålskrog, spunsvægge i havne, agterfortøjningspæle og kædefortøjninger til flydebroer.

For at reducere korrosionen monteres anoder på de emner man vil beskytte. Derved er det anoden der ofres (heraf offeranode), og bygningselementet (spunsvæggen, skroget, kæden, propellen osv.) der beskyttes. Afhængig af forholdene benytter man anoder af aluminium, zink eller magnesium.

Vi monterer og udskifter anoder i havne, på skibe, under husbåde, på kæder og spunsvægge – og hvor disse ellers måtte være monteret.

Herunder før- og efter-billeder fra anodeudskiftninger på hhv. husbåd og sejldrev på 50′ sejlbåd i København.

 

Din partner – i og under vandet

Sea Services er et alsidig firma der laver det meste i og under vandet.

Vi bygger for både private, kommuner, bådelaug, foreninger og staten.

Vi har både tømrere og erhvervsdykkere (godkendt af Søfartsstyrelsen), og kan derfor udføre de fleste vedligeholdsopgaver i havnene i Danmark, herunder molearbejder, katodisk beskyttelse af spunsvægge, ramning af pæle, vedligehold af bobleanlæg, hævninger osv.

For private kunder bygger vi typisk bådebroer, kystsikringer, slæbesteder og andre installationer i eller tæt på vandet.

 

 

Godkendt af Søfartsstyrelsen

Sea Services ApS er godkendt af Søfartsstyrelsen som dykkerfirma. Vores dykkere er uddannet til udførelse af dykkerarbejde på indtil 50 meters dybde, herunder til at svejse og skære, gøre brug af Nitrox, være overfladeforsynet eller at dykke med scubaudstyr.